Opfindelser kan beskyttes efter patentloven eller brugsmodelloven.
Det er en betingelse, at man har skabt en opfindelse, som er ny og adskiller sig væsentligt fra, hvad der før har været kendt.
Læs mere om, hvordan man får beskyttelsen, i Ebbe Johansens e-bog »Patenter for opfindere og iværksættere«. Den vil kunne downloades gratis her fra siden inden for den aller nærmeste fremtid.
Mange opfindelser laves af ansatte, mens de arbejder for en arbejdsgiver. Arbejdsgiveren har så somme tider ret til at få rettighederne til opfindelsen.
Hvis opfinderen er forsker ved en forskningsinstitution, står reglerne i lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner.
Hvis opfinderen arbejder et andet sted end ved en forskningsinstitution, f.eks. i en privat virksomhed, står reglerne i lov om arbejdstageres opfindelser.